Jeg tilbyder undervisning til professionelle, der arbejder pædagogisk og/eller terapeutisk med mennesker. Mine undervisningstilbud kan sammensættes og tilpasses de sammenhænge, de skal indgå i:

  • Skam - hvad er det og hvordan arbejder vi med skam i terapeutiske samtaler?

  • Terapeutisk arbejde med traumer - i krydsfeltet mellem narrativ praksis og kropsterapi

  • Narrative samtaler med familier med komplekse problemer

  • Traumer og rusmidler - et skadeligt forbrug er lindring af smerte!

  • Parterapi - fra fastlåsthed til lydhørhed og bløde møder.

  • Grundtrin i narrativ praksis - terapeutiske greb, der forandrer og bevæger mennesker

  • Fire principper for forældreinddragelse i misbrugsbehandling til unge.

  • Forældregrupper til forældre til unge, der har det svært - hvordan gør man det i praksis?

  • Familiekriser - hvordan hjælper vi når problemerne har taget over i familien?

  • Narrativ misbrugsbehandling - fra ekspertposition til samarbejdende forandringsagent.

  • Foredrag til forældre om unge og rusmidler (2 timer).

Jeg underviser på uddannelser hos:

DISPUK’s - Narrativ misbrugsbehandling: Her er jeg fast med på uddannelsen og underviser i de forskellige narrative greb, i forståelse af hvad der får fat i mennesker med misbrug og hvordan vi kan møde dem i behandlingsarbejdet. Herunder underviser jeg også i følgende ting i relation til misbrug: Rusmidler. Ensomhed, Skam, Traumer, Pårørende inddragelse, Identitetsfortællinger og forandringsarbejde.

Blackbird Institute - Familierådgiver og den 4 årige par- og familieterapeut Uddannelse. Her er jeg underviser på 2., 3., og 4. år hvor jeg underviser blandt andet i: Skam, familiekriser og misbrug, Parsamtalen i et tilknytningsperspektiv, Skam i parsamtalen, Kroppen med i samtaler, Misbrug og parsamtaler, Diagnoser og psykoedukation i familiesamtaler, Familiesamtalen som genskabelse af kontakt.

Skriv til mig hvis du vil høre nærmere.

Jeg tilbyder også supervision.