Traume Orienteret Yoga er bevægelsesbaseret kropsterapi med rødder i yogaens former.

Jeg tilbyder gruppeforløb á otte 1,5-times sessioner på indre Frederiksberg.

Næste hold 5. juni (UPDATE: Holdet er nu overtegnet) og 9. oktober (Stadig ledige pladser). Se priser og tider nedenfor.

Sessionerne består af en række guidede bevægelser i flow som hjælper mennesker med stress, angst og traumer.

Fokus er at sanse kroppen, at træffe valg indefra, og derigennem få erfaringer med selv at at have indflydelse på kropslige og følelsesmæssige tilstande. Dette er i modsætning til at oplevelsen af et “overaktiveret” nervesystem eller af fastlåsthed og følelsen af tomhed, som ofte er en effekt af traumer.

Hvad får jeg ud af et TOY forløb?

Et TOY forløb får dig ud af hovedet og ned i kroppen. Det inviterer ind i den dybe interoception, som er fundamental for balance mellem tanke, følelse og krop.

Det gør, at kroppens medfødte evne til at regulere sig og skabe balance kan genoprettes.

En effekt er, at man i højere fra oplever at have indflydelse på egen krop og på at kunne rumme og forandre indre ubehagelige tilstande - både fysisk og følelsesmæssigt.

Det styrker fornemmelsen af selv at have indflydelse på, hvordan man har det, i modsætning til at blive “kapret” af et ubehag, som får “magten”.

Hvad er TOY (og TCTSY)

Traumeorienteret yoga (TOY) er et enkelt og afprøvet bevægelsessystem, og tager udgangspunkt i den forskningsbaserede traumebehandlings-metode TCTSY (Trauma Center Trauma Sensitive Yoga) udviklet af David Emerson og (selveste) Bessel Van der Kolk.

TOY arbejder med nervesystemet og temaer, som er gavnlige for mennesker med angst, stress, PTSD, chok- eller udviklingstraumer.

Hvordan og hvorfor?

I TOY arbejder vi blidt under guidning ind i de dybere lag i nervesystemet. Vi laver bevægelser, der for nogen er kendte yogaformer, men vi har et andet fokus, som man som deltager bliver guidet ind i.

Formålet er at sanse sig selv i nuet, træffe valg, gøre effektive handlinger for sig selv og få fornemmelse af rytme i egen krop - og ikke fx træning eller at gøre bevægelserne “rigtigt”.

Gruppen og sessionerne

Vi er i en lille gruppe på 8-10 personer, men opmærksomheden har man indad mod sig selv. 

Efter hver session reflekterer man selv udfra nogle få spørgsmål. Man kan dele erfaringer med gruppen og gruppeleder, hvis man ønsker det.

En TOY session varer 1,5 time og er opdelt i fem dele:

  • Siddende former på stol

  • Stående former

  • Siddende former på gulvet

  • Liggende former på gulvet

  • Refleksion

Man kan med fordel tilkøbe individuelle samtaler.

Hvad tidligere deltagere siger…

”Tænk at så simpelt et system, kan skabe så stor forandring”

”Jeg er begyndt at sanse mig selv indefra og træffe valg derfra”

”Jeg har opnået langt større tryghed og glæde i egen krop”

”Forløbet har nærmest været livsforandrende for mig”

Næste hold med ledige pladser: Efterårshold 2024: opstart 9. oktober 2024

  • 10 deltagere (mænd og kvinder).

  • Hvornår: Onsdage 16:30 - 18:00. 9. okt, 30. okt, 6. nov, 13. nov, 27. nov, 4. dec, 11. dec, 18. dec

  • Hvor: Klinik Mitra, Sankt Knudsvej 36, 2. sal, 1903 Frederiksberg C.

  • Påklædning: Løstsiddende tøj, som du kan bevæge dig i vil være rart for dig. Der er yogamåtter på stedet.

  • Vært: Anine Boisen, psykoterapeut og TOY facilitator.

  • Pris: 1.900,- (otte sessioner)

Vil du med, så skriv til mig her!

Sommerhold: opstart 5. juni 2024 (Overtegnet - ingen ledige pladser)

  • 10 deltagere (mænd og kvinder).

  • Hvornår: Onsdage 16:30 - 18:00. 5. jun, 12. jun, 19. jun, 26. jun, 14. aug , 21. aug, 28. aug, 11. sep, 25. sep.

  • Hvor: Klinik Mitra, Sankt Knudsvej 36, 2. sal, 1903 Frederiksberg C.

  • Påklædning: Løstsiddende tøj, som du kan bevæge dig i vil være rart for dig. Der er yogamåtter på stedet.

  • Vært: Anine Boisen, psykoterapeut og TOY facilitator.

  • Pris: 1.900,- (ni sessioner)

Vil du med, så skriv til mig her!

Igangværende hold (overtegnet)

  • 10 deltagere (Kun mænd).

  • Hvornår: Onsdage 16:30 - 18:00. 20. mar, 3. apr, 10. apr, 17. apr, 24. apr, 8. maj, 22. maj, 29. maj.

  • Hvor: Klinik Mitra, Sankt Knudsvej 36, 2. sal, 1903 Frederiksberg C.

  • Påklædning: Løstsiddende tøj, som du kan bevæge dig i vil være rart for dig. Der er yogamåtter på stedet.

  • Vært: Anine Boisen, psykoterapeut og TOY facilitator.