De fleste mennesker oplever ubehagelige ting i livet. For nogle har oplevelserne været så overvældende, at de sætter sig fast i krop og nervesystem. Når et traume har sat sig fast, vil mennesker ofte have en følelse af, at de er lukket inde i et kropsligt system, som de ikke selv kan bryde.
Traumer kan give fornemmelser som:
Ikke at kunne leve fuldt og helt
En generel tristhed
Ikke at kunne mærke noget
Tomhed eller følelsesløshed
Svært ved at være i nære relationer
At følelsesudbrud er pludselige og ustyrlige
Stor skam
At leve i et fængsel
Selvdestruktivitet inkl. skadeligt rusmiddelbrug
Vold
Traumer kommer ikke af sig selv
Traumer er effekter af når mennekser har oplevet situationer, hvor de har føler sig truet på livet, enten fysisk eller psykisk. Jeg arbejder med tre forskellige blik på traumer; chok-traumer som er pludselige, tilknytningstraumer, som er opstået i den tidlige bandom og hverdagstraumer, som er gentagne små nedgørelser af en selv eller det man sætter pris på. Eksempler på ting, der kan forårsage traumer:
Overgreb
Operationer
Pludselige tab
Vold
Mobning
Omsorgssvigt
Nedgørelser
Traumeterapi arbejder med at smelte fastlåstheden gennem:
At få fat i dine responser
At give navn og stemme til de dele af dig, som du måtte forlade for at overleve det ubehagelige – altså at få fat i din livskraft igen
Nænsom at hjælpe dig til at forstå, hvor de ting du mærker fysisk og følelsesmæssigt kommer fra.
At regulere de stresstilstande, som er traumets kerne gennem nænsomt arbejde med kroppen, som gør, at energien kan bevæge sig og løbe igen, sådan at kroppens indbyggede og medfødte kapacitet til at komme sig, kan komme i bevægelse igen.
Det kan være sårbart at tale om det, der næsten er ubærligt, men min erfaring er, at det giver mennesker en stærkere fornemmelse af selv at have kontrollen og at kunne leve mere fuldt og omsorgsfuldt overfor sig selv og sine relationer.
Kontakt mig for en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Hvis udfordringerne drejer sig om unge, hash og forældre, så kan du klikke her.
“Jeg kunne ikke håndtere min vrede og gik rundt i en form for følelsesmæssigt fængsel af forkerthed.
Nu ved jeg, at det kommer af vold og omsorgssvigt i min barndom.
Nu tør jeg være med den sårbarhed, der hører med til at være menneske
og forkertheden er her ikke så ofte længere”Morten, 47 år og ingeniør