Livet er fuld af op- og nedture. Det er der, vi lærer om os selv og dét, der er vigtigt for os. Men indimellem kan det blive så udfordrende, at man kan have brug for hjælp udefra for at finde fodfæste igen.

Jeg hjælper med at finde steder at stå i livet – også når det er svært. Jeg hjælper med, at få synliggjort det, der skaber fastlåsninger i livet og med at få levendegjort de små spirer af erfaringer, værdier og håb, der er trukket i baggrunden og som er grundstenene til, at man kan leve livet i overensstemmelse med det, man ønsker sig.

Måske oplever du:

  • at det hele har taget magten fra dig, og du føler at have mistet dig selv.

  • følelser, tilstande eller temaer, der popper op igen og igen, uden at du kan ændre det.

  • almindelig tvivl om eget liv, kærligheden eller forældreskabet.

Når livet strammer til, ser vi mere ensidigt på os selv og vores situation, men der er altid mere nuancerede historier at fortælle om vores liv og erfaringer – historier, der ligger gemt i livets folder. Når du får øje på dem og får dem levendegjort, giver det frihed til, at du kan stå stærkere, at du kan tackle og rumme udfordringer og leve livet i overensstemmelse med det, du ønsker.

Kontakt mig for en gratis snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.


Med Anine’s hjælp gav min krise gav mig større indsigt i mig selv,
og jeg fik modet til at skabe det liv, jeg altid har ønsket mig.

Karina, Selvstændig

"Anine hjalp mig tilbage til glæden!"

Jesper, Revisor