Terapeut og underviser med speciale i
forældreskab og narrativ terapi.


Hvad er dét, der får fat i os, når afmægtigheden og smerten pludselig er det, der er mest mærkbart i livet? Når ellers gode relationer bliver konfliktfyldte eller golde? Eller når uklarheden tager over, og vi ikke kan finde retning?

Jeg hjælper individuelle, forældre og familier med at skabe bedre samspil, stemninger og virkeligheder. Jeg hjælper dig med at få øje på, hvad der skubber dig væk fra dig selv, og med at finde tilbage til det, der er vigtigt for dig, så du kan komme tættere på at leve det liv, du ønsker dig.

Jeg brænder for gode relationer og har altid været passioneret omkring mennesker kontakt og samliv, og min ekspertise indenfor forældreskab og forældres relation til deres teenagebørn, herunder misbrug er vokset ud af det. Jeg hjælper med at finde steder at stå – også når det er svært og tilbyder:

  • Individuel terapi

  • Parterapi

  • Familiesamtaler

  • Rådgivning til forældre med teenagebørn med misbrug

  • Coaching og supervision

  • Foredrag og undervisning

  • Proceskonsultation

Jeg har haft udviklingssamtaler med mennesker gennem de sidste 15 år – som konsulent, coach og terapeut i privat og offentligt regi. Jeg har arbejdet med problemer lige fra tvivl og uklarhed til angst, sorg, traumer, stress, selvværdsproblemer, udbrændthed og misbrug. I virksomheder og organisationer har jeg beskæftiget mig med relationer, kommunikation og samarbejde, samt projektledelse og uddannelsesdesign.


 
 

”I mit forløb hos Anine gik jeg fra ikke at kunne genkende mig selv, til at stå levende i mine værdier”

Anna, skolelærer